Urnegravsted med anlæg

- et anlagt gravsted med individuelt udseende

På et anlagt urnegravsted er der mulighed for at vælge forskellige typer mindesten, anlæg og beplantning på gravstedet. Det kan være med til at give gravstedet et personligt præg - alt efter smag.

Anlæggelse af gravstedet påhviler gravstedsejer. Ved henvendelse til kirkegårdskontoret, og efter aftale, kan kirkegårdens personale være behjælpelig med anlæggelsen af gravstedet.

Som gravstedsejer er man forpligtet til at renholde og vedligeholde gravstedet. Ønsker pårørende at kirkegårdens personale varetager opgaven, kan det bestilles på kirkegårdskontoret.

Der må lægges buketter, plantes med årstidens blomster og granpyntes til jul. Det kan bestilles på kirkegårdskontoret.

 

Se gravstedstypen på Hannerup Kirkegård

Bestemmelser

Gravminder og anlæggelse:
Se retningslinjer vedr. gravminder og anlæggelse af gravstedet i 'Kirkegårdsvedtægt for Fredericia Kirkegårde' §16 og §17.

Vedligehold:
Pårørende kan vælge selv at vedligeholde gravstedet. Ønsker pårørende at kirkegårdens personale varetager vedligeholdelsen, kan det bestilles på kirkegårdskontoret.

Pynt:
Der må lægges buketter, plantes med årstidens blomster og granpyntes til vinter. Det kan bestilles på kirkegårdskontoret.

Efter bedste skøn fjernes visne buketter, blomster og gran af kirkegårdens personale.

Fornyelse:
Gravstedet kan fornyes, når gravstedets fredningstid udløber efter 10 år.

Der er mulighed for fornyelse for 5 eller 10 år.