Trinitatis Kirkegård er Fredericias ældste og fra byens grundlæggelse i 1650.

Den rummer historiens blodige vingesus med de to store krigergrave, der præger kirkegården. I Dragongraven ligger 500 jyske dragoner, som kæmpede og faldt på kirkegården ved svenskernes storm på byen den 24. oktober 1657. I Kæmpegraven er begravet 458 danske soldater, som faldt i Treårskrigen.

Trinitatis Kirkegård optager hele karréen mellem Danmarksgade, Dronningensgade, Jyllandsgade og Kongensgade.

Mod øst ligger den markante kasernebygning og på de øvrige sider byhuse og beboelseskarréer. Kirkegården er på alle fire sider hegnet af et gedigent smedejernsgitter.

Indretning
Kirkegården delt i flere afsnit. Afdelingen på kirkens sydside er forbeholdt traditionelle kistebegravelser. Kirkegårdens reservearealer ligger som en ramme uden om. Der er urnebegravelser i fire familieplæner (gravsted i plæne med eller uden mindeplade) og traditionelle urnegravsteder flere steder på kirkegården.

Bevaringsværdige gravsten bliver på denne kirkegård stående på gravsteder frem for at blive samlet ét bestemt sted.

Kirkegården fremtræder i dag helt reguleret med hovedgangene gående i retningen nord-syd. Hvornår reguleringen har fundet sted, kan ikke siges nøjagtigt, men det må have været i årtierne omkring år 1900.

Markante gravsteder
I slutningen af 1800-tallet blev Skt. Michaelis Kirke hjemsted for Fredericias Indre Mission, mens Trinitatis Kirke havde et mere højkirkeligt præg. Dette kan i nogen grad aflæses på gravminderne. Det ses også, at Trinitatis Kirkegård som helhed, med undtagelse af krigergravene, har et mere civilt præg end Skt. Michaelis Kirkegård, der i nogen grad er præget af kirkens funktion som garnisonskirke.

Kirkegården rummer en række ”pragtgravsten”. Bl.a. over mejerikonsulent Iver Nissen Dall (1851-1907), redaktør og folketingsmand Richard Jørgensen (1882-1939) og forstander for Det Kgl. Døvstumme-institut, Georg Forchammer (1861-1938).

Ved kirkens sydside findes traditionelt en række præstegravsteder. Af mindre prangende gravminder ses bl.a. den døvstumme digterinde Ingeborg Næstveds (1887-1979) og borgmester Ingvard Arents (1889-1971).